Mange virksomheder starter et automations- eller digitaliseringsprojekt med fokus på funktioner.
Mange virksomheder starter et automations- eller digitaliseringsprojekt med fokus på funktioner.
Og det giver god mening. For det er ofte de konkrete funktioner og de hurtige beslutninger, der driver projektet i gang.
Mange valg bliver naturligt taget ud fra hvad man plejer at bruge, hvad integratoren kender bedst, eller hvad der virker nemmest at komme hurtigt i mål med. Og ofte fungerer det også helt fint i starten.
Men der er et spørgsmål, som sjældent bliver stillet tidligt nok:
Hvad sker der, hvis strategien ændrer sig?
For virkeligheden er, at automations- og IoT-løsninger sjældent står stille.
Maskiner udvikler sig. Kunder stiller nye krav. IT-politikker ændrer sig. Cybersecurity bliver vigtigere. Nye integrationer bliver nødvendige. Og nogle gange opdager man ganske enkelt, at den valgte platform ikke længere passer til behovet.
Det er her, exit-strategien bliver vigtig.
En exit-strategi er ikke et tegn på manglende tillid.
Det er en erkendelse af, at afhængigheder har konsekvenser.
Det er egentlig ikke anderledes end klassisk automation.
I automationsverdenen har man i årtier tænkt over reservedelssituationer, kompatibilitet mellem generationer, proprietære systemer og hvor afhængig man bliver af én bestemt producent.
Men når klassiske automationsløsninger begynder at bevæge sig mod remote access, cloud-integration og IoT, opstår der ofte nye tekniske bindinger. Pludselig handler det ikke længere kun om PLC’en eller feltbussen, men også om hvilke platforme, portaler og integrationsmodeller resten af løsningen er bygget op omkring.
Og det er ofte først dér, man opdager at afhængigheden til et specifikt produkt eller økosystem kan blive en langt større begrænsning, end man oprindeligt havde forestillet sig.
En af de afhængigheder vi ser mest i dag, er vendor lock-in.
Ofte starter det ganske uskyldigt. Man vælger en platform, fordi den er hurtig at komme i gang med. Alt virker samlet, og hardware, cloud, remote access og dashboards hænger flot sammen.
I starten tænker man sjældent så meget over det. Løsningen virker, portalen ser flot ud, og det hele hænger fint sammen.
Problemet opstår ofte først senere.
Mange OEM’er har faktisk stor frihed til selv at vælge hardware, software og arkitektur i starten af et projekt. Men på et tidspunkt møder man næsten altid et kundekrav.
Pludselig ønsker en slutkunde, at løsningen skal passe ind i deres eksisterende IT-struktur. Måske accepterer de ikke den valgte cloud-platform. Måske har de specifikke krav til VPN, cybersikkerhed eller datahåndtering. Måske ønsker de selv kontrol over remote access. Eller måske skal løsningen kunne integreres med systemer, man slet ikke havde tænkt på fra begyndelsen.
Det er ofte dér, man finder ud af hvor fleksibel løsningen egentlig er.
For hvis hele setup’et er bygget op omkring ét bestemt økosystem eller én bestemt portal, kan selv relativt små ændringer pludselig blive overraskende dyre eller teknisk besværlige.
Og det er ofte her, vendor lock-in bliver synligt.
For når man bliver låst fast i en portal, bliver man også i praksis låst fast i den måde leverandøren har valgt at bygge løsningen op på. Det gælder både integrationsmuligheder, workflows, remote access og hvilke funktioner der prioriteres fremadrettet.
Og dér kan konsekvenserne hurtigt blive større end forventet.
For pludselig handler det ikke længere bare om at skifte en router eller tilføje en ny funktion. Nu handler det måske om at ændre hele managementplatformen, opbygge nye workflows, ændre integrationsmodeller eller i værste fald redesigne dele af infrastrukturen.
Det er også derfor vi mener, at exit-strategi ikke kun handler om at kunne “skifte leverandør”.
Det handler i høj grad om at bevare fleksibiliteten i løsningen, så den kan udvikle sig i takt med kundernes krav og markedets forventninger.
Et praktisk eksempel kunne være vores samarbejde med Teltonika.
Teltonika er i dag et meget åbent og integrationsvenligt økosystem sammenlignet med mange andre IoT-platforme. Det er også en af grundene til, at vi arbejder meget med dem.
Men selv dér har vi valgt at tænke exit-strategien ind fra starten. Ikke så meget for vores egen skyld, men for vores kunders.
For hvis en OEM på et tidspunkt bliver mødt af nye kundekrav, ændrede IT-politikker eller behov for funktioner som platformen ikke understøtter optimalt, så skal infrastrukturen og installbasen ikke nødvendigvis være låst fast til ét bestemt økosystem.
Det er blandt andet derfor vi arbejder med Inside M2M som alternativ til Teltonika RMS.
Pointen er ikke at erstatte RMS, men at skabe en mere fleksibel struktur omkring løsningen, så hardwarestrategien kan udvikle sig uden nødvendigvis at kræve et hard changeover til anden hardware eller software.
Inside M2M kan eksempelvis håndtere Teltonika-routere, men også mange andre routerplatforme og producenter. Det betyder, at man senere kan ændre hardwarestrategi uden nødvendigvis at skulle genopbygge hele sin flådestyring og infrastruktur fra bunden.
Hvis en kunde eksempelvis senere får behov for funktioner som Node-RED direkte i routeren, kan det give mening at kigge mod andre platforme som eksempelvis MC Technologies. I et mere lukket setup kunne sådan et skifte hurtigt betyde ny portal, nye workflows, nye integrationer og i værste fald en større ombygning af infrastrukturen.
Men når exit-strategien er tænkt ind fra starten, bliver hardwarevalget langt mindre låst.
Det betyder ikke nødvendigvis, at kunden nogensinde skifter platform. Men det betyder, at muligheden eksisterer.
Og det ændrer hele magtbalancen i løsningen.
Vi lærte det tydeligt under leveringskrisen.
Pludselig blev “single source” ikke bare et indkøbsproblem. Det blev et strategisk problem.
Det samme gælder i dag indenfor automation, IoT, remote access og cloud-platforme.
For jo mere kritisk data og adgang bliver for forretningen, desto vigtigere bliver det også at forstå hvilke afhængigheder man bygger ind i sin løsning.
Derfor handler det Hos FriioT ikke kun om at få data online eller etablere remote access.
Det handler i høj grad også om at tænke langsigtet allerede fra starten.
Hvordan undgår man unødvendige afhængigheder? Hvordan sikrer man fleksibilitet hvis behovene ændrer sig? Og hvordan bygger man løsninger, som stadig giver mening om 3, 5 eller 10 år?
Det er en tilgang vi generelt arbejder ud fra hos FriioT.
Ikke kun når vi leverer hardware eller IoT-løsninger, men også som en del af den måde vi indgår i samarbejder på.
Vi forsøger aktivt at introducere det mindset ude i virksomhederne vi arbejder med. Både gennem direkte sparring i design- og konstruktionsopgaver, men i allerhøjeste grad også når vi er ude som machine safety- eller CE-coach.
For mange af de samme principper går igen:
Man designer ikke kun til den løsning der fungerer i dag.
Man designer også til forandring, skalering og fremtidige behov.
Tænk på det som en forsikring.
En investering i fremtiden.
For Murphy’s lov har det med først at gøre den slags aktuelt den dag man ikke fik tænkt det ind på forhånd.
