Risikovurdering og CE-mærkning af EasyPal palleteringssystem

Log ind for at se priser

Komplet CE-pakke til EasyPal-palleteringssystemer.
Indeholder risikovurdering, vurdering af egnethed, dokumentation og CE-mærkning.
Leveres som færdig dokumentpakke – klar til CE mærkning.

Varenummer (SKU): CE9500EASYPAL Kategori: Varemærke:

Beskrivelse

Leverancen omfatter:
• Gennemgang af EasyPal-systemets design, funktioner og grænseflader
• Vurdering af systemets egnethed i den planlagte applikation
• Gennemgang af ønsket cyklustid, kapacitet og sikkerhedsniveau
• Analyse af fysiske omgivelser – fx pladsforhold, gangarealer og adgangszoner
• Risikovurdering efter Maskindirektivet og EN ISO 12100
• Identifikation af nødvendige beskyttelsesforanstaltninger og sikkerhedsfunktioner
• Udarbejdelse af CE-dokumentation inkl. overensstemmelseserklæring
• Gennemgang af betjeningsvejledning og sikkerhedsinstruktioner
• Digital aflevering af samlet dokumentpakke (PDF)

Formål:
At sikre, at EasyPal-palleteringssystemet er korrekt tilpasset kundens applikation – både funktionelt og sikkerhedsmæssigt. Leverancen dækker hele forløbet fra teknisk vurdering til færdig CE-dokumentation, så systemet kan leveres og anvendes lovligt og sikkert.

Kort om processen:
Efter bestilling kontaktes kunden for at indsamle oplysninger om installation, hastighed, emner, layout og omgivelser. Herefter udføres risikovurderingen og dokumentationen i tæt samarbejde med leverandørens tekniske team.
Leveringstiden afhænger af kompleksiteten, men et standardforløb tager typisk 2–4 uger.

Resultatet:
En komplet CE-pakke med dokumenteret risikovurdering, gennemgang af anvendelsesområde og systemets egnethed i forhold til omgivelser og brug, klar til CE mærkning.