Når cobots bliver misforstået

Fra “cobot” til “collaborative application” – og hvorfor det betyder noget i praksis

Hos FriioT arbejder vi dagligt med industrirobotter, IoT og automationsløsninger – men også med det ansvar, der følger med. Derfor følger vi nøje med i udviklingen af de standarder, der former vores branche.

En af de vigtigste ændringer i nyere tid finder vi i den amerikanske robotstandard ANSI/RIA R15.06-2025, som nu bevæger sig væk fra begrebet cobot som en robotkategori – og i stedet fokuserer på det, der reelt betyder noget: den samlede applikation.

For det er ikke robotten, der er sikker i sig selv. Det er den måde, den anvendes på – og den risikovurdering og de foranstaltninger, der følger med – der afgør, om noget er sikkert eller ej.

Den tankegang er ikke bare fornuftig. Den er nødvendig.

 

Når cobots bliver misforstået

Begrebet cobot har desværre medført en farlig misforståelse i markedet: at kollaborative robotter automatisk er sikre, alene fordi de kaldes kollaborative.

Men i virkeligheden er det ofte applikationen, der udgør den største risiko. Et tungt emne, en skarp palle, en uforudsigelig manøvre – det er ikke nødvendigvis robotten selv, der skaber faren, men kombinationen af funktion, kraft, geometri og kontekst.

Det er præcis derfor, vi i FriioT er så glade for, at den nye R15.06-standard – og markedet generelt – nu bevæger sig væk fra at tale om “collaborative robots” og i stedet fokuserer på “collaborative applications”.

Og den bevægelse kan simpelthen ikke gå hurtigt nok.
For selvom cobots ofte bliver misforstået, så er de – når de anvendes korrekt – et stærkt og fleksibelt værktøj i sikkerhedsværktøjskassen.

Et eksempel i praksis – ZTEC’s “ready-to-run” palleteringssystemer

Et godt eksempel på den rette tilgang til sikker automation er et nyligt samarbejde mellem FriioT og ZTEC, som tilbyder gennemprøvede ready-to-run palleteringssystemer baseret på kollaborative robotter.

I dette tilfælde havde en skandinavisk kunde behov for en løsning, der både var effektiv og hurtig at implementere – men uden at gå på kompromis med sikkerheden. ZTEC leverede deres EasyPal-løsning, men gjorde det med en afgørende og seriøs tilgang:
En maskine er aldrig sikker i sig selv. Den skal risikovurderes som en samlet applikation, tilpasset kundens faktiske brug, omgivelser og behov.

Det er netop den tilgang, der kendetegner ZTEC som leverandør. De oversælger ikke – og de pakker ikke tingene ind. Tværtimod gør de alt, hvad de kan for at sikre, at deres kunder ikke ender med sorteper, når det kommer til ansvar for maskinsikkerhed og CE-mærkning.

Desværre ser vi stadig ofte, at cobots bliver markedsført som “sikre ud af boksen” – hvilket efterlader brugeren med en falsk tryghed og et reelt ansvar, de ikke er blevet oplyst om.

ZTEC gør det klart, at sikkerheden afhænger af applikationen – ikke robotten alene. De tager dialogen med kunden, stiller de svære spørgsmål og sikrer, at løsningen er gennemtænkt fra start. Det gør dem til en troværdig og ansvarlig samarbejdspartner i et marked, hvor mange desværre fokuserer for meget på hurtige leverancer og for lidt på helheden.

Og netop den tilgang er grunden til, at jeg vælger at fremhæve ZTEC – fordi de ikke blot leverer en maskine, men rådgiver deres kunder til en ansvarlig og sikker anvendelse.

Afslutning: Frihed i applikationen – ikke i antagelserne

Hos FriioT tror vi ikke på standardløsninger eller garantier på autopilot. Vi tror på at gøre tingene ordentligt – teknisk, fagligt og menneskeligt. Og vi tror på samarbejde.

Derfor er vi glade for at kunne arbejde med partnere som ZTEC, som deler den tilgang.

For frihed i IoT og automation handler ikke om at vælge de løsninger, der ser lettest ud på papiret – det handler om at vælge de løsninger, der fungerer og er sikre i virkeligheden.

👉 Lær mere om FriioT’s værdier her

Share this:

Like this:

Like Loading...